Kør ældre programmer i Vista

0
265

Windows Vista er designet med henblik på at være bagud-kompatibelt, så du kan afvikle ældre programmet direkte i Vista.

Det er dog ikke muligt at afvikle alle ældre applikationer og programmer optimalt i Vista. Vista lider især under, at transitionen fra XP til Vista har medført så store ændringer, at mange ældre programmer slet ikke kan fungere under Vista. Men der er muligheder for at få ældre programmer til at virke i Vista og det vil vi vise nu.

I denne guide har vi valgt en ældre version af multimedia programmet VLC til XP.

Trin 1

Du skal nu finde start-filen til programmet eller markere dets ikon på skrivebordet. Højre-klik på filen/ikonet og vælg Egenskaber.

Trin 2

Under Egenskaber skal du vælge fanebladet Kompatibilitet. Du kan nu vælge flere forskellige indstillinger. Den først, og mest nærliggende indstilling, er Kør dette program i kompatibilitetstilstand for. Du skal herefter vælge det system som programmet virkede under tidligere. Klik OK og prøv at køre programmet.

Trin 3

Hvis du stadigvæk ikke kan få dit ældre program til at virke, kan du prøve de andre indstillinger. Prøv at ændre Rettighedsniveau til Kør dette program som administrator. Det hjælper dig med at afvikle ældre programmer, der kræver administrator-rettigheder for at køre – du skal dog være logget ind på Vista via administrator for at gøre brug af denne indstilling.

De andre indstillinger er:

Kør med 256 farver: en del ældre programmer var designet til kun at understøtte 256 farver.

Kør med 640 x 480 skærmopløsning: afvikler programmet i et vindue tilpasset den specifikke opløsning. Prøv denne indstilling, hvis applikationens interface ser mærkeligt ud, når du prøver at afvikle det.

Deaktiver visuelle temaer: kan hjælpe, hvis du har problemer med at se menuer eller knapper i programmet.

Deaktiver skrivebordsopbygning: slår funktioner som transparens fra og hjælper, hvis programmet afvikles langsomt og “hakkende”.

Deaktiver skærmskalering ved højopløsningsindstillinger: slår automatisk resizing fra, hvis programmet anvender store skrifttyper og det hæmmer afviklingen.

Tidligere artikelKopier fil sti til udklipsholder i Windows Vista
Næste artikelAnimeret 3d bruger billede i start menuen

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her