Hurtigst voksende brancher på nettet: Her er 3 af dem

0
368

Danskerne bruger penge på nettet som aldrig før. Handel og underholdning er ikke længere forbeholdt for fysiske forretninger, og er nu mindst lige så populære på internettet.

 

Nogle brancher er dog mere succesfulde end andre, og enkelte har for alvor formået at vokse sig store over de seneste par år.

Her får du et overblik over nogle af de brancher, der især har oplevet stor vækst på det seneste. Det giver nemlig et godt indtryk af, hvad danskerne foretager sig, når de tænder op for PC’en og samtidig sidder klar med kreditkortet i hånden.

 

Elektronik

Priserne på elektronik er generelt lavere på nettet end i fysiske forretninger. Derfor giver det også glimrende mening, når de fleste danskere simpelthen bare bestiller deres computere, mobiler, tablets og tilbehør på nettet. Mange fysiske forretninger har svært ved at følge med, og det skyldes simpelthen, at elektronikbranchen vokser utroligt meget på nettet.

Med populære technyheder, tydelige specifikationer, mange anmeldelser og bestseller-lister, er det forholdsvis nemt at komme frem til de bedste hardwareprodukter. Derfor er der ikke længere noget stort behov for selv at se tingene an i en fysisk butik inden et køb.

Elektronik har selvfølgelig altid været en af de mest populære brancher på nettet. Derfor kan det godt være lidt overraskende, at branchen fortsat er i vækst. Måske er det fordi vi simpelthen bare køber mere og mere elektronik i det hele taget.

 

Spil og underholdning

Mange spil er helt gratis, men der er også mange betalingsspil. I løbet af de seneste år er det blevet populært med spil, der som udgangspunkt er gratis, men som kræver betaling for at opnå bedre muligheder – de omtales typisk som pay-to-win spil. Her lever spiludbyderne af en lille procentdel af kunderne, der indbetaler enorme beløb igen og igen.

Andre spil – som fx Counter-Strike, Fortnite, m.fl. – kræver ikke betalinger, der giver dig ekstra fordele, men det er til gengæld muligt at købe skins, der modificerer selve spiloplevelsen og som også sælger i stor stil.

Ved siden af reelle spil er der også vækst inden for underholdnings- og gamblingsektoren. Den største indtjening kommer fra spil, der er baseret på ren software, men de tjener også godt på live casino og andre bemandede spilmuligheder. Spilsektoren har været i konstant vækst over de seneste år og har en indtjening på flere milliarder – bare i Danmark alene!

 

Service, rådgivning og konsultationer

Ydelser inden for service og rådgivning bliver også mere udbredte på nettet. Det er der mange eksempler på: Over de seneste par år er flere danske læger og klinikker begyndt at tilbyde konsultationer på nettet. Og det er bare ét eksempel.

Hvis du har brug for en revisor eller en jurist, er det heller ikke altid nødvendigt med et fysisk møde. I dag kan det meste klares via en videosamtale på nettet, eller simpelthen bare en mailkorrespondance. Det er nemt, og eksperterne inden for de forskellige felter er gode til at udnytte dette.

Har du brug for økonomisk rådgivning, er det også noget, som du kan bestille på nettet – for eksempel hvis du vil have tilrettelagt din pension, din opsparing eller dine forsikringer. Servicesektoren har også vokset sig stor på nettet, og det kommer formentligt til at fortsætte endnu mere over de næste år.

Udover alle de nævnte brancher, er der selvfølgelig også flere andre, der har haft stor succes. Hobbybranchen kunne nemlig også nævnes – traditionelle hobbybutikker er i høj grad rykket videre til nettet. Især forhandlere med fokus på garn, sport og gør-det-selv har gjort det godt over de sidste par år.

Det er spændende at følge med i udviklingen, når det gælder handel og pengebrug på internettet. Det siger meget om samfundet, og for iværksættere og forretningsdrivende giver det inspiration til, hvordan man virkelig kan forandre den måde, en branche fungerer på.

Tidligere artikelFå overblik over din økonomi med Spiir
Næste artikelTips til at øge produktiviteten på arbejdspladsen

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her