Denne lille guide forsøger at besvare spørgsmålet: “Hvordan bruger jeg Check Disk?”
Check Disk er allerede indbygget i Vista og er et program, der tjekker din harddisk for fejl – Check Disk leder efter såkaldte “bad sectors” og genskaber læsbar information fra disse beskadigede sektorer, samt retter fejl i dit filsystem. Check Disk er især nyttige, hvis du har oplevet fejl med din hardware, der har påvirket indholdet på din harddisk og dine filer. Så medmindre der er tale om alvorlige hardware problemer, så kan Check Disk hjælpe dig med at genskabe beskadigede filer på din harddisk, diskette eller USB nøgle.
Hvor er Check Disk?
Desværre har Vista ikke en direkte genvej til Check Disk, så du skal lige klikke lidt rundt.
Klik på Start -> Computer
Du skal nu vælge den harddisk eller partition som du ønsker at tjekke med Check Disk. Marker dit valg og højre-klik på Egenskaber.
Under Egenskaber skal du vælge fanebladet Funktioner. Her vil du se 3 muligheder:
Status for fejlsøgning
Status for defragmentering
Sikkerhedskopi
Alle 3 funktioner er meget praktiske funktioner i Vista og vi anbefaler at du regelmæssigt anvender mindst 1 af dem.
I dette tilfælde skal du vælge Status for fejlsøgning og Undersøg nu… Hvis din UAC (User Account Control) er slået til, så skal du blot bekræfte, at du ønsker at starte Check Disk.
Hvordan bruges Check Disk?
Check Disk er meget simpelt at bruge, du skal blot afkrydse begge muligheder:
Ret fejl i filsystemet automatisk
og
Søg efter/genopret beskadigede sektorer
Du skal nu trykke på Start og Check Disk vil begynde med at skanne din harddisk og filsystem.
Eftersom din harddisk sikkert allerede bliver brugt af et andet applikation, så vil du få en meddelelse om at Vista ikke kan kontrollere disken, da den allerede bliver brugt af et andet program. Du skal bare vælge:
Planlæg kontrol af disk
Nu vil Vista sørger for at køre Check Disk næste gang du har genstartet din computer. Efter din næste genstart vil du se en sort skærm med hvid tekst, hvor Check Disk kører fejlfinding på din harddisk og filsystem – du skal blot lade Check Disk køre færdig, hvilket kan tage lidt tid afhængigt af din computer.