Både Windows 7 og Vista har ligesom Windows XP et indbygget systemværktøj som sørger for at holde orden på din harddisk, og defragmentere dine filer.
Systemværktøjet hedder Diskdefragmentering og kan indstilles til at køre automatisk – og det kan forøge hastigheden på din harddisk, hvis du sørger for at gøre det jævnligt.
- Klik på Start knappen og skriv “Diskfragmentering” i søgefeltet og klik Enter.
- Du kan nu indstille præcis hvornår du vil lade Diskdefragmentering køre på din computer.
- Sørg for at du har klikket boksen “Kør efter tidsplan” af.
Typisk så sætter jeg Diskdefragmentering til at køre hver mandag i frokost-pausen, så behøver jeg ikke at blive forstyrret i mit arbejde.
Nyttige programmer til din harddisk
HDD Regenerator – Diagnosticerer og reparerer fejl på din harddisk
Recuva – Gendanner filer og data som er slettet ved en fejl.
Eraser – Sletter alt data på din harddisk via en grundig formattering, så intet kan genskabes.