Firefox 4 final version er nu frigivet

0
211

Siden december måned 2010 har brugere kunnet downloade en betaversion af Mozillas populære browser, Firefox 4, fra virksomhedens hjemmeside. Nu har Mozilla endelig frigivet deres “final version” af Firefox 4 – i denne nyhed kan du læse mere om den nye browser og download den.

Mozilla har officielt udtalt, at over 8.000 problemer og mindre fejl (som var en del af betaversionen) nu er blevet rettet og Firefox understøtter nu 80 sprog (bla. dansk) til både Windows, Macintosh og Linux styresystemer.

Via adskillige test, foretaget af uafhængige aktører, er det tydeligt at Firefox 4 er den hurtigste Firefox browser til dato. Faktisk er Firefox cirka to til seks gange hurtigere end sine søskende. Det er især forbedringer i det indbyggede JavaScript, der resulterer i at sidevisninger og grafik loader meget hurtigere end førhen.

Firefox 4 har også fået en mindre ansigtsløftning, hvor selve indholdet på de sider du besøger med browseren er i centrum. Firefox 4 introducerer nogle små apps som Tabs og Panorama, der gør det nemmere at navigere rundt på Internettet og øger brugervenligheden betydeligt.

Et par nye sikkerhedsmoduler bliver nu en fast del af browseren – det drejer sig som Do Not Track og Content Security Policy, der giver brugeren bedre kontrol med alt personlig data og yder en forbedre online beskyttelse.

Den indbyggede Firefox Add-ons Manager lader brugeren tilføje et væld af tilføjelsesprogrammer, der hver især udfører små praktisk opgaver og udvalget af tilføjelsesprogrammer (kataloget indeholder flere hundredtusind) gør det muligt at personliggøre Firefox som aldrig før.

Firefox 4 understøtter desuden den nyeste webstandard, nemlig HTML 5.

Du kan også se et interview med Gary Kovacs, der er CEO hos Mozilla, hvor han fortæller om de nye tiltag i Firefox 4.

Tidligere artikelRyd op på din PC med CCleaner
Næste artikelESET lancerer NOD32 Antivirus 5 og Smart Security 5 beta

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her