Bestem selv størrelsen på Systemgendannelse

0
210

Systemgendannelse er en meget brugbar feature i Windows Vista, men har også en meget stor ulempe. Efter at have kørt et par uger, kan den have brugt meget disk plads. Med standard indstillingerne slået til, bruger Systemgendannelse op til 15 procent af harddisken. F.eks. hvis du har en disk på 250 GB, kan Systemgendannelse ende med at have brugt 37,5 GB, som kan bruges på meget andet.

I Windows XP var det rimeligt nemt at styre hvor meget plads Systemgendannelse skal bruge. I Indstillinger for System kunne man trække en skyder til højre eller venstre, til den ønskede procentdel. Desværre er den mulighed slettet fra Vista.

For at kunne bestemme størrelsen brugt af Systemgendannelse, kræver det en kommando kaldet ”Volume Shadow Copy Administrative Command-Line Tool”, eller ”vssadmin.exe”

For at køre vssadmin.exe skal kommando prompten være åben med administrative rettigheder.
Skriv ”cmd” i startmenuens søgefelt. Det første resultat der dukker op er cmd.exe eller Command Prompt. Hvis UAC er slået til, højreklikker du på dit søgeresultat (cmd.exe) og vælger ”kør som administrator”. Dette er vigtigt da kommandoen ellers ikke genkendes.

Du kommer nu ud i kommandoprompten.

Vssadmin giver dig mange konfigurationsmuligheder, som du kan se ved at skrive ”vssadmin /?” og tryk return for at få listet alle mulighederne.

Skal du f.eks se hvor meget plads der er reserveret af Systemgendannelse, skriver du :

”vssadmin list shadowstorage” og trykker return.

Hvis du vil ændre størrelsen skriver du følgende kommando :

”vssadmin resize shadowstorage /on=[drevbogstav]: /For=[drevbogstav]: /Maxsize=[maximum størrelse]”

Maximum størrelse skal mindst sættes til 300MB. For at bestemme maxstørrelsen skrives f.eks ”500MB” (GB for gigabytes, TB for terabytes, PB for Petabytes, EB for exabytes), hvis du ikke skriver noget tal, bliver der ikke sat nogen begrænsning på størrelsen.

Eksempel :

“vssadmin resize shadowstorage /On=C: /For=C: /Maxsize=1GB”

Maximum størrelsen på Systemgendannelse er nu sat til 1 Gigabyte.

Tidligere artikelOpret en partition på din harddisk i Vista
Næste artikelKrypter din USB Flash Disk gratis

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her