Programmer
Artikler
Nyheder
Tweaks
Tips
Windows 8
DreamScenes
Om Alt til Windows
RSS Feed
Dit Navn

Din Email

Tilmeld Frameld



Du får gratis:
-Relevante nyheder
-Undersøgelser/gaver
-Konkurrencer/præmier
-Eksklusive tilbud

8 gode grunde til at udvikle dit site i WordPress








!

Alle kender WordPress, og har du ikke selv arbejdet med CMS-systemet, har du med garanti hørt navnet før. WordPress er et verdenskendt og anerkendt CMS-system berømt for sin brugervenlighed. Selv om systemet har eksisteret i over 10 år, ser det ikke ud til, at wordpress udvikling er blevet mindre populært.


Nedenunder kan du læse 8 grunde til, hvorfor du bør bruge WordPress til udvikle dit site.


1. WordPress er gratis


Det koster ikke noget at downloade og bruge WordPress. Dette er en af hovedårsagerne til, at WordPress er så populært, som det nu engang er. Uanset om du har tænkt dig at lave en personlig, nonprofit blog eller en virksomhedshjemmeside, så koster CMS-systemet dig ikke en krone. Der kommer heller ikke ekstra gebyrer senere hen, skulle dit site gå hen og få rigtig mange besøgende.

Udover at platformen er gratis, er den også open source - med andre ord har du frie tøjler til at ændre og/eller tilføje til systemets kildekode.


 


2. WordPress er nem at bruge


Der findes ikke noget andet CMS-system, som er nemmere at bruge end WordPress. Platformens interface er enkelt, intuitivt og overskueligt, og selv nybegyndere inden for CMS-systemer lærer at bruge WordPress på ingen tid.

Dette er meget belejligt for ekspanderende virksomheder, som skal ansætte nye medarbejdere til at administrere virksomhedssitet. Kender de nye medarbejdere ikke WordPress i forvejen, kommer de hurtigt til at lære det.

 


3. WordPress kræver ingen langtrukken installation


Lige så snart du har installeret platformen, kan du bruge den. Du skal ikke igennem en indviklet og langtrukken installationsproces, som giver dig lyst til at kaste din computer ud af vinduet. Det eneste du skal installere, er tilpasninger til dit tema samt ekstra moduler og plugins, som er relevante for dit site og dets formål.

 


4. WordPress er nemt at tilpasse udseendemæssigt


Du kan tilpasse dit WordPress-sites visuelle udseende ved hjælp af temaer. På WordPress’ offcielle side finder du et hav af gratis temaer, men du kan også google dig frem til flotte temaer. Du vil med stor sandsynlighed kunne finde mange gratis temaer på Google, men vi anbefaler, at du kun downloader fra sikre hjemmesider.

Alternativt kan du også vælge at købe dig til en professionelt tema. Kan du ikke finde noget, der passer til dit site, kan du også få skræddersyet et tema.


 


5. WordPress er søgemaskineoptimeret


De store søgemaskiner har en svaghed for sites udviklet i WordPress. Årsagen til dette ligger nemlig i CMS-systemets strukturelle opbygning, som er uhyre overskuelig. Dermed bliver det nemt for Google og Bing at kravle igennem WordPress-hjemmesider, og søgemaskinerne kan hurtigt vurdere hjemmesidernes indhold.

På baggrund af dette kan man også blive fristet til at tro, at brugen af WordPress kan påvirke ens ranking i Google. Ingen ved dog 100 procent, hvordan Google og Bing fungerer, så dette er blot et skøn.

 


6. WordPress er optimeret til bærbare enheder


I forlængelse af forrige punkt omkring søgemaskineoptimering er det relevant også at nævne, at mange WordPress-temaer er optimeret til tablets og smartphones. Du slipper derfor for manuelt at skulle ændre dit site, så det bliver vist korrekt på mindre skærme.

I forhold til søgemaskineoptimering er det værd at pointere, at Google har en forkærlighed for mobiloptimerede hjemmesider. Google går op i brugervenlighed, og i takt med at flere og flere mennesker bruger deres smartphones til at gå på internettet, er Google også begyndt at holde øje med, hvorvidt et site er mobiloptimeret.

 


7. WordPress er et sikkert system


Når noget bliver meget populært, må det nødvendigvis tiltrække mennesker med skumle intentioner. Dette er ikke anderledes med WordPress, som bruges til at understøtte ca. 60 procent af alle hjemmesider på internettet. Du behøver dog ikke frygte hackerangreb, når du bruger WordPress, for CMS-systemets mange brugere opdager lynhurtigt hackingforsøg og sikkerhedsbrister.


Derudover lægger WordPress jævnligt opdateringer ud til CMS-systemet og tilhørende moduler, så platformen konstant er opdateret og beskyttet.

 


8. WordPress er nemt at tilpasse funktionsmæssigt


Det er ikke kun nemt at tilpasse WordPress’ udseende, så det falder i din smag. Rent funktionsmæssigt er det også nemt at tilpasse CMS-systemet, så dit website kan gøre de ting du vil have det skal kunne gøre. Dette gør du ved at udvide dit site med plugins.

På WordPress’ officielle hjemmeside finder du et kartotek af plugins, som du kan downloade gratis. Du kan også finde plugins andre steder på nettet, men igen anbefaler vi, at du kun downloader software fra sikre kilder.

!



Dine muligheder:


Gå tilbage        
Link til fil
    Tilføj en kommentar






Avast frigiver Free Antivirus 6.0.1 nu med antispyware

Af Christopher Vincent Hammer
fredag 18. maj 2018, 19:25

Avast har i mange år tilbudt en gratis version af deres antivirus flagskib som Avast Free Antivirus. Nu har Læs mere...




8 gode grunde til at udvikle dit site i WordPress

Af Christopher Vincent Hammer
mandag 7. maj 2018, 11:52

Alle kender WordPress, og har du ikke selv arbejdet med CMS-systemet, har du med garanti hørt navnet før. WordPress er et verdenskendt og anerkendt CMS-system berømt for...

Læs mere...




Sådan vælger du den rette bredbåndspakke

Af Christopher Vincent Hammer
mandag 23. april 2018, 13:24

At vælge den rigtige bredbåndsudbyder og -pakke behøver ikke at være så forfærdeligt skræmmende. Ved at overveje de tilgængelige forbindelser i dit område, dine...
Læs mere...




Ny opdatering til Windows 10 er landet

Af Christopher Vincent Hammer
mandag 23. april 2018, 09:24

Hvis du er den helt store fan af Windows 10, så har du nok allerede opdaget, at der er kommet en ny opdatering. Er det ikke tilfældet, så kan du her...

Læs mere...




Bliv mere effektiv bag skærmen med disse tips

Af Christopher Vincent Hammer
fredag 16. februar 2018, 15:57

Sidder du meget ved computer til daglig i forbindelse med dit arbejde? Så kan du spare meget tid, hvis du overvejer hvordan du kan gøre dit arbejde mere...

Læs mere...




Sådan downgrader du Skype til en tidligere version

Af Christopher Vincent Hammer
mandag 5. februar 2018, 09:18

Læs her hvordan du skifter din nuværende udgave af Skype til en tidligere version. Den seneste opdatering til Skype under Windows 10, som også påvirker installationer på...
Læs mere...